Sejet 2008
Historie bag "Kennel Buevang"
Løvehjerte Quicky
Vores gravhundeeventyr startede i 1988, hvor vi fik
Løvehjerte Quicky, som blev stammor til vores kennel. Hun fik sit eneste kuld
hvalpe i 1993, hvoraf vi beholdt
Mitzy.
Quicky døde i 2003 i en alder af godt 15 år efter et godt og langt liv med hygge
i sofaen og sengen sammen med vores andre hunde.
Mitzy, som vi stadig
har, men som i dag er ”gået på pension”, har fået 3 kuld hvalpe i sin tid, hvor
bl.a. Olivia
(født i 1997) og Buevang Babette
(født i 2000), kommer fra.
I 1998 fik vi
kennelmærke og kunne således kalde vores hunde Buevang.
Olivia har fået 4 kuld
hvalpe, hvoraf vi har beholdt
Denise,
som er født i 2002.
Babette blev dansk
champion med spor 26/2-2002, lige inden hendes 2 års fødselsdag og hun fik sit
første og til dato eneste kuld hvalpe 6 maj 2004. 6 hvalpe kom der og samme dag
fik Olivia et
kuld på 7 hvalpe, så der kom virkelig liv i vores lille kennel. Vi fik hurtigt
solgt nogle af hvalpene, men vi faldt selv for tvillingerne
Frida og
Fernando fra Babettes kuld. De var
så søde, så dem kunne vi ikke skille os af med og der skal selvfølgelig også
være nogen der kan føre vores kennelnavn videre.
Fernando er den
første hanhund, vi har haft, men det måtte jo komme og han regerer nu som
”eneste hane i kurven”.
I skrivende stund har vi altså 6 gravhunde i vores kennel.
Flere af vore hunde er højt præmierede på udstillinger både
i Danmark og Tyskland, ligeledes er de præmierede på spor og grav, prøv at
klikke ind på hver enkelt hund og se hvad den har præsteret.
Når vi får et kuld
hvalpe, bliver de født i køkkenet og er omkring os og
kennelens øvrige hunde i hele deres opvækst lige til de skal skifte hjem. Vi gør
meget ud af, at de kommer i kontakt med så mange mennesker som muligt, og vi
vænner dem især til børn, da det er meget vigtigt for os, at vi har nogle
hvalpe, der er godt socialiseret og der igennem er tryg ved alle de kommer i
kontakt med.
Vores hunde færdes
frit i huset og når de skal ud, går de ikke i en hundegård, men har hele vores
store indhegnede have til at boltre sig i.